Akuttelefonen i Region Hovedstaden

Kontaktes på telefonnummer:


1813



Vigtig information

  • Du skal ringe 1813 for at komme på en akutmodtagelse eller akutklinik
  • Du skal ringe 1813, hvis du har brug for hjælp, når din egen læge har lukket
  • Ring altid 112 ved akut livstruende sygdom eller skade


Ring 1813 for at komme hurtigt i behandling

Du skal ringe 1813 for at komme på en akutmodtagelse eller akutklinik – så får du den rette hjælp hurtigst muligt.

1813 kan oplyse, hvor ventetiden er kortest og hvornår du kan forvente at blive undersøgt og behandlet.

Ring 1813 før du tager på akutmodtagelsen

Ved at ringe 1813 sparer det akutmodtagelser og akutklinikker for unødvendige henvendelser.

Et opkald til 1813 sikrer, at du får den rette behandling det rette sted.

Uanmeldte borgere får også hjælp

Møder du op på en akutmodtagelse eller akutklinik, får du naturligvis hjælp efter behov. Men du må ofte vente lidt længere, end hvis du havde ringet først.

Ring 1813 for at få et godt sundhedsfagligt råd

1813 bemandes af specialuddannede sygeplejersker og læger, der kan rådgive om, hvad du skal gøre, hvis du er kommet til skade eller er blevet pludselig syg. Haster det, eller kan det vente? Har du brug for lægehjælp nu, eller kan du selv klare problemet?