Migræne

Migræne er en af de hyppigste former for hovedpine. Omkring hver syvende dansker vil på et eller andet tidspunkt i sit liv opleve, at få et migræne-anfald. Hyppigheden af anfaldene er sædvanligvis lav med 1-2 tilfælde om året, og kun få har mere end 2 anfald om måneden. Migræne starter ofte i barnealderen og ses sjældent efter 60 års alderen. Et langvarigt forløb med få anfald er således typisk for sygdommen.

En del mennesker med migræne kan mærke, når anfaldene er i anmarch. De beskriver forskellige fornemmelser som sult, trang til bestemte fødeemner eller rastløshed nogle timer før selve migræne-anfaldet. Typisk starter migræneanfaldet om morgenen, men det kan komme på alle tider af døgnet.

Migræne-anfald viser sig ved hovedpine, der sædvanligvis varer fra 4 til 72 timer. Hovedpinen er typisk lokaliseret i den ene side af hovedet. Smerterne beskrives som pulserende, og de forværres ved fysisk aktivitet som f.eks. gang på trapper. De fleste får kvalme og eventuelt opkastninger. Mange klager over øget lyd- og lysfølsomhed. De går derfor i seng for nedrullede gardiner og lukkede døre.

Hos nogle indledes migræne-anfaldet med nogle minutters varende flimren for øjnerne, der efterfølges af hovedpine. Andre migræne-anfald starter med nedsat syn, lammelser f.eks. i en arm, talebesvær eller føleforstyrrelser, der som oftest varer ½ time, inden hovedpinen begynder.

Migræne-anfald medfører ingen risiko for varig skade på helbredet.