|
Hvad kan man overveje at have om bord? - Fast medicin man plejer at tage - Smertestillende medicin (Paracetamol og Ibuprofen) - Febernedsættende medicin (Paracetamol og Ibuprofen) - Middel mod forstoppelse - Middel mod allergi - Creme der indeholder binyrebarkhormon f.eks. til solskoldning - Kløestillende eller lokalbedøvende middel f.eks. til insektstik - Middel mod for meget mavesyre og halsbrand - Middel mod søsyge (tabletter i håndkøb og plaster på recept) - Næsespray f.eks. til forkølelse - Termometer - Plaster, forbindinger, gaze og elastisk støttebind - Fysiologisk saltvand - Solbeskyttelse (mindst faktor 15) - Myggebalsam - Fed creme til tør og sart hud - Sygesikringsbevis En skibsmedicinkasse bør være vandtæt. Medicin m.m. kan købes på apoteket. I samråd med egen læge kan man overveje at medbringe antibiotika til behandling af infektioner f.eks. øjenbetændelse, halsbetændelse, lungebetændelse, urinvejsinfektion m.fl. Ved længere sørejser langt fra civilisationen bør man søge yderligere litteratur og kurser vedrørende sygdomsbehanding om bord. Man bør også søge oplysninger om vaccinationer, særlige sygdomme og hygiejnekrav (særligt vedrørende drikkevandet). Endvidere bør man have en dækkende rejseforsikring og kende til de oversøiske muligheder for lægehjælp.
|