Solskoldning

Fornuftig brug af solen er sundt og dejligt. Men det er kendt, at for meget sol kan give solskoldning, samt at hyppig solbadning fører til rynkning af huden og hudkræft.

De ultraviolette stråler i sollys medfører skader på hudcellerne. Normalt er huden i stand til at reparere disse skader, men ikke hvis huden udsættes for solens stråler i længere tid. Ved en overdosering af solens stråler irriteres huden. Huden reagerer ikke med det samme, men efter nogle timer bliver huden rød, hævet og øm. Efter godt 8 timer kan der komme smerter og rødmen tiltager. Hvis udsættelsen for sollys har været meget kraftig, vil der udvikle sig blærer og smerterne tiltager. I de sværeste tilfælde vil man få feber og føle sig syg. En mild solskoldning forsvinder i løbet af få dage samtidig med, at den ødelagte hud skaller af. De mere alvorlige tilfælde med blærer kan vare uger.

Hvor meget sol skal der til, før huden bliver skoldet? Det er vanskeligt at svare på. Solskoldning forekommer oftest forår og tidlig sommer, når sollyset rammer kroppen, der ikke er "vænnet" til solen. Det er især, når den hvide, blege hud udsættes for solen, at solskoldninger opstår. Personer med mørk hud, mørkt hår og brune øjne kan tåle mere sol end personer med lys hud, lyst eller rødt hår og blå øjne. Virkningen af sollys forstærkes ved refleksion fra sandstrand eller havet. Huden kan derfor kun i kortere tid tåle sollyset ved en hvid sandstrand eller på havet i en båd.

I nogle situationer reagerer huden meget kraftigt, selv om man ikke har været særlig længe ude i solen. Sker dette, må man mistænke soleksem eller brug af medicin, der øger hudens følsomhed for solstråler.

Soleksem forekommer især hos yngre og viser sig som oftest om foråret, hvor huden endnu ikke har "vænnet" sig til solens stråler. Udslættet er kløende og består af små, blege knopper og røde plamager. De røde plamager er især lokaliseret til ansigtet, medens knopper oftest forekommer på hænder og arme.

Der findes mange slags medicin, som øger hudens følsomhed overfor solens stråler. Det kan man tale med sin læge om.

Medicin: I håndkøb fås en creme, der indeholder binyrebarkhormon og som modvirker den værste irritation af huden. Almindelig smertestillende medicin (f.eks. paracetamol) hjælper på smerterne.

Behandling om bord: Det er bedst at forebygge solskoldning ved fornuftig solbadning. Husk at være særlig forsigtig om foråret og den tidlige sommer, hvor huden er hvid og mest følsom. Anvend altid solbeskyttelsescreme. Undgå solen på de tidspunkter, hvor solen er stærkest, dvs. omkring middagstid. Pas ekstra på, når du er på havet. Der gælder særlige forholdsregler for børn, som tåler mindre sol end voksne.

Herunder er nævnt nogle simple forholdsregler for børn, men de fleste gælder også for voksne:
 - Lad ikke dit barn opholde sig ubeskyttet i solen.
 - Undgå solen mellem kl. 12 og 15.
 - Tøj på kroppen og en hat, når dit barn leger i solen
 - Små børn, som ikke kan gå eller kravle, bør aldrig opholde sig direkte i solen.
 - Vær ekstra forsigtig ved og på havet.
 - Vær ekstra forsigtig under sydens sol.
 - Skygge er godt. Medbring evt. en parasol til barnet.
 - Brug altid solcreme med faktor 15 eller derover.
Er du blevet solskoldet, kan smerterne lindres ved at lægge en våd klud over den solskoldede hud.

Kontakt til læge næste dag: Hvis du stadig, trods din egen behandling, har smerter i huden. Hvis din hud reagerer med rødme og kløe uden overdreven solbadning.

Kontakt til læge med det samme: Hvis du får feber og kulderystelser.