|
Voksne
Blærebetændelse forekommer meget hyppigt. Gravide kvinder, kvinder med nedsunken livmoder og helt unge kvinder er særligt udsatte for at udvikle blærebetændelse. Yngre kvinder får typisk blærebetændelse, efter en periode med hyppig samleje. Blærebetændelse er også hyppig hos mænd med forstørret blærehalskirtel (prostata). Blærebetændelse viser sig ved hyppig vandladning, svie ved vandladning, smerter hen over den nederste del af maven og en fornemmelse af ikke at kunne tømme blæren helt. Urinen kan være ildelugtende og blodig. Ved almindelig blærebetændelse har man ikke feber. Blærebetændelse kan udvikle sig til nyrebækkenbetændelse. Ved nyrebækkenbetændelse er man alvorligt syg med kulderystelser, kvalme, opkastning, feber op til 39,0-40,0°, og smerter over lænden. Medicin: Blærebetændelsen skyldes næsten altid bakterier og skal derfor behandles med antibiotika. Når din egen læge har sat dig i behandling med antibiotika, vil generne svinde efter 1-2 dage. Behandling om bord: Du bør drikke rigelig væske. Hvis du hyppigt får blærebetændelse efter samleje, kan det anbefales, at du forsøger at tisse umiddelbart efter samlejet. Kontakt læge næste dag: Hvis du har tegn på blærebetændelse, f.eks svie ved vandladning. Kontakt læge med det samme: Hvis du har gener ved vandladningen og får temperaturstigning til 39,0-40,0°, kulderystelser og har smerter over lænden. Børn
Børn under 1 år får særlig hyppigt urinvejsbetændelse. De typiske tegn er langvarig feber, manglende appetit, klager over hyppig sviende vandladning og ondt i maven. Betændelsen kan behandles med antibiotika. Man kan hjælpe barnet ved at give det rigeligt at drikke. Ring til lægen med det samme, hvis barnet bliver sløvt. Urinvejsbetændelse opstår, når der er for mange bakterier i barnets urin. Bakterierne kommer fra endetarmen. Herfra kravler de op i urinrøret og videre opad mod blæren og nyrerne. Når barnet tisser, tømmes blæren og bakterierne skylles ud. Børn, der har besvær med at tømme blæren helt, har derfor en særlig stor risiko for at få urinvejsbetændelse. Nogle børn har besvær med at tømme blæren på grund af medfødte sygdomme, medens andre børn blot har for travlt med at få overstået toiletbesøget. Urinvejsbetændelse hos børn forekommer ofte. Det er beregnet, at 3% af alle piger og 1% af alle drenge vil få mindst et tilfælde med urinvejsbetændelse. Det er især de helt små børn - under 1 år - der får urinvejsbetændelse. Omkring halvdelen af børnene vil få gentagne tilfælde. Langvarig feber og klager over ondt i maven er typiske tegn på urinvejsbetændelse. Men sygdommen udvikler sig forskelligt, afhængigt af hvor gammelt barnet er. Et barn under 2 år vil få høj feber (over 39,0°), som ikke bare forsvinder af sig selv - langvarig feber. Barnet bliver sløvt og græder meget. Det spiser mindre end det plejer, og der kan opstå vægttab. Er barnet mellem 2 og 5 år, vil der tit kun være høj feber (over 39,0°) uden andre tegn på, at barnet er sygt. Efter nogle dage begynder barnet at kaste op og klager over ondt i maven. Er barnet over 5 år, er det slet ikke sikkert, at det får feber. Og hvis barnet har feber, er temperaturen kun let forhøjet (38,0°). Derimod klager barnet over, at det skal tisse hele tiden, og at det gør ondt, når det tisser. Ikke sjældent kan der ses blod i urinen. En del af børnene klager tillige over ondt i maven. Medicin: Urinvejsbetændelse skal behandles med antibiotika. Behandling om bord: Har barnet feber, skal det være let påklædt og opholde sig i et køligt sted for at få temperaturen til at falde. Barnet skal have rigeligt at drikke. Når barnet drikker meget, skal det tisse meget og derved skylles bakterierne ud med urinen. Kontakt læge næste dag: Hvis barnet har feber i mere end 4 dage og klager over ondt i maven. Hvis barnet klager over hyppig sviende vandladning. Hvis der er blod i urinen. Kontakt læge med det samme: Hvis barnet er sløvt. Hvis temperaturen er over 40,5°.
|
