|
Ondt i ryggen dækker over smerter, ømhed, stivhed eller ubehag i ryggen. Sygdommen har mange forskellige navne: hold i ryggen, lumbago, iskias, myoser og slidgigt i ryggen. Der er tale om en folkesygdom. I løbet af en 2-ugers periode vil hver tredje dansker få ondt i ryggen. Sygdommen ses hyppigst hos kvinder og hyppigst i den erhvervsaktive alder. Der er mange forskellige årsager til rygsmerter. Arv er af betydning, idet rygsmerter oftest ses i bestemte familier. Hårdt fysisk arbejde med mange tunge løft, gentagne kropsvridninger, helkropsvibrationer og stillesiddende arbejde i længere tid kan alt sammen føre til ondt i ryggen. Den fysiske kondition er ligeledes af stor betydning. Overvægt og svage muskler kan give anledning til, at man får ondt i ryggen. Det er ofte en kombination af flere forhold, der giver rygsmerter. For eksempel vil en overvægtig person med svage bug- og rygmuskler samt et arbejde, der involverer mange tunge løft, med stor sandsynlighed få ondt i ryggen. De fleste tilfælde med ondt i ryggen forsvinder af sig selv i løbet af få dage. Ved det første tilfælde af rygsmerter ses en bedring hos 50% inden 3 uger og 90% inden 12 uger, uanset hvad man gør. Det er ikke farligt at have ondt i ryggen og arbejde skader kun i få tilfælde. En diskusprolaps opstår ved, at en bruskskive i rygsøjlen forskyder sig og trykker på de nerver, der løber ned til benene. Man vil derfor have mere ondt i benet end i ryggen, hvis man har en diskusprolaps. Dette adskiller en diskusprolaps fra almindelige rygsmerter. Der vil meget tit ske en forværring af smerterne i benet, når man nyser eller hoster. Smerterne fra en diskusprolaps beskrives som strålende ned i det ene ben. Der kan være føleforstyrrelser og nedsat kraft i benet. Dette viser sig ved, at man har svært ved at komme fra hugsiddende stilling til stående, eller svært at gå på tæer eller hæle. I de første 4 uger behandles en diskusprolaps på samme måde som almindelige rygsmerter. Først efter 4-6 ugers virkningsløs behandling vil en operation eventuelt komme på tale. Medicin: Almindelig smertestillende medicin, f.eks. acetylsalicylsyre eller paracetamol kan anbefales. Er det ikke nok, kan du samtidig med paracetamol tage ibuprofen. Både ibuprofen og paracetamol kan købes i håndkøb. Hvis du tidligere har haft mavesår, bør du dog først tale med lægen, før du tager anden medicin end paracetamol. Behandling om bord: En af de største fejltagelser på rygområdet har været tidligere tiders anbefaling af strengt sengeleje. Det er det værste, du kan gøre. Det bedste du kan gøre er at tage smertestillende medicin, så du kan komme i gang igen. Medicinen vil i de fleste tilfælde tage så meget af smerterne, at du kan komme i gang med nogle rygøvelser. I de første dage skal du undgå vrid og tunge løft. Hvis du efter 3 dage stadig har ondt i ryggen trods ovenstående behandling, kan du gå til kiropraktor eller blive henvist til fysioterapi af en læge. Kontakt læge næste dag: Hvis du trods din egen behandling stadig har ondt i ryggen efter 3 dage. Hvis du har mere ondt i dit ben end i ryggen. Hvis du får føleforstyrrelser eller lammelser i dit ben. Hvis håndkøbsmedicin ikke virker. Kontakt læge med det samme: Hvis der er mistanke om, at du har en diskusprolaps og du pludselig ikke kan holde på urin eller afføring.
|
