|
Lungebetændelse er en hyppig sygdom, der især forekommer hos børn, ældre og rygere, som lider af kroniske lungesygdomme som f.eks. bronkitis. I Danmark drejer det sig om 50.000 personer, der hvert år får lungebetændelse, heraf bliver 1/4 indlagt på sygehuset. Lungebetændelse hos voksne er først og fremmest forårsaget af forskellige bakterier og mere sjældent af virus. Hos børn er årsagen hyppigere virus end bakterier. Det er kun lungebetændelse, der skyldes bakterier, der kan behandles med antibiotika. En lungebetændelse begynder tit som en almindelig forkølelse med løbenæse, ondt i halsen og tør hoste. Efter nogle dage bliver man rigtig syg med kulderystelser, høj feber, hoste, åndenød og smerter i brystkassen. Feberen kommer som lyn fra en klar himmel og er ofte over 39,0°. Lungebetændelse giver altid feber - det gælder også den såkaldte kolde lungebetændelse. Hosten er tør et par dage, men ret hurtigt kommer der opspyt af tykt gulligt eller grønligt sekret. Ikke sjældent er der frisk blod i opspyttet. Smerterne i brystkassen er lokaliseret nedadtil i lungerne og forværres kraftigt ved hoste og dyb vejrtrækning. De fleste, der har lungebetændelse, er alvorligt syge og ligger i sengen. Vejrtrækningen er hurtig og overfladisk. Åndenøden kan være dominerende og ældre er tit så forvirrede, at de ikke kan klare sig selv og bliver derfor indlagt på sygehuset. Hos spædbørn - op til 6 måneder - kan det være vanskeligt at finde ud af, om barnet har lungebetændelse. Spædbørn med lungebetændelse bliver urolige, blege, har blålige læber og en hurtig vejrtrækning. Feber og selv hosten kan mangle i begyndelsen. Lægen stiller diagnosen ved at lytte på lungerne, vurdere den syge og tage enkelte blodprøver. Nogle gange er det nødvendigt at tage et røntgenbillede af lungerne for at se lungebetændelsen. Medicin: Lungebetændelse behandles med antibiotika. Som regel falder temperaturen i løbet af det første døgn og den syge begynder at føle sig bedre tilpas. Ved svære tilfælde af lungebetændelse falder temperaturen dog først efter nogle dage, men den syge får det altid bedre i løbet af det første døgn. Hvis ikke man får det bedre i løbet af det første døgn, er det som regel fordi penicillin ikke er den rigtige behandling. Lægen vil i de tilfælde ordinere en anden slags antibiotika. Behandling om bord: Rigelig væske er vigtigt, idet man mister megen væske, når temperaturen er høj. Den syge bør være afklædt og ligge et køligt sted. Barnet skal være let påklædt og opholde sig et i køligt rum for at få temperaturen til at falde. Barnet skal have rigeligt at drikke, da det mister væske, når det har feber. Hostestillende midler bør så vidt muligt ikke anvendes. Man kan prøve med kamillete, lunken citronvand eller varm honningmælk for at få løsnet slimet og lindret hosten (honning må ikke gives til børn under 1 år). Hæves hovedgærdet, vil det forbedre vejrtrækningen og sikre, at barnet synker slimet. Om natten kan hosten være så generende for børnene, at de ikke kan sove. Hostestillende medicin kan da anvendes. Kontakt læge næste dag: Hvis du ikke får det bedre i løbet af et døgn efter at penicillin behandlingen er startet. Hvis et barn efter en forkølelse fortsætter med at hoste. Hvis barnet hoster grønt eller gult slim op og har feber. Kontakt læge med det samme: Ved mistanke om lungebetændelse. Hvis et spædbarn er uroligt, bleg og har blålige læber.
|
